Vi rejser 21 mennesker til Comosøen for at fejre børnenes farfars 80-års fødselsdag. Det er en stor glæde for ungerne at bo dør om dør med fætre, kusiner, onkler, tanter og bedsteforældre.
Vi tager på individuelle udflugter, men der er unægtelig færre ture ud i naturen/kulturen, end der plejer at være i vores ferier. Til gengæld er der rige mængder af familieleg og -hygge.
Søen
Comosøen ligger i Norditalien nær ved grænsen til Schweiz. Den ligner et menneske med ranglede ben og overkrop (uden arme og hoved).
Søen brander sig som verdens smukkeste. Om den fortjener superlativendelsen skal jeg ikke kunne sige, men skønt er der. Og det er fantastisk at kunne bruge båd som eneste transportform. Byerne slynger sig langs vandet og op ad bjergene, der nogle steder synes at stå lodret og besidder en overdådig frodighed. Der er overalt flot anlagte pragthaver, kæmpevillaer/små slotte eller skønne, gamle landsbyhuse i douce farver, der ikke ødelægges af moderne byggeri. Selv forladte ruiner i gang med at blive opslugt af naturen passer ind.
Urio og omegn
Min mands bror har bygget et vidunderligt hus, Villa Crotto, ved Comosøens bred i landsbyen Urio. Urio ligger vel nærmest i søens venstre fod lidt nordvest for Como. Fra Como kan man komme med hurtigbåd til populære byer som Bellagio og Menaggio, men fra Urio tager det flere timer for båden at zigzagge sig op fra bred til bred. Derfor valgte vi at blive nede i den sydlige del.
Vi besøgte Cernobbio, hvor der er legeplads på havnefronten, men også oppe i byen, en lille handelsgade med nydelige forretninger, nogle fine kirker og et par parker.
Torno og Blevio og lignende småbyer minder nok mere om Urio. Der er måske et hotel, en vinbar, en cafe, en købmand, en kirke, men ellers ikke meget andet at lave end at nyde livet. Man kan springe i søen mange steder, men det er ikke specielt børnevenligt.
Fra Moltrasio til Laglio går der en lille sti markeret med grønne prikker, Via Verde, som jeg skulle mene, at også mindre børneben kan klare med vand i rygsækken, diverse stop i landsbyerne og dyp i søen, hvor det kan lade sig gøre. Ruten går ad stentoppede veje, trapper op og ned, til duften af jasmin og med firbenene pilende i flugt fra dine skridt.
I Laglio er der en mikroskopisk legeplads. Det er også her George Clooneys hus ligger – uden at prange synderligt.
Como
Vi sejler til Como flere gange. Den har en meget behagelig og charmerende, næsten bilfri bykerne, der nemt kan ses på et par timer. Selvfølgelig er der en del mennesker på havnefronten, ved Domkirken og sydligere ved bymuren, bytårnene og gademarkedet på ydersiden af muren. Det er måske ikke lige der, man skal spise. Men prøv at gå op ad Via Alessandro Volta (Volta er født og begravet i Como og opfinder af det elektriske batteri). Mange porte er åbne, så man lige kan stikke hovedet ind og se en smuk gård. Det betaler sig i det hele taget bare at slentre i de små gader og gyder.
Vi fik god frokost på Pronobis (inkl. pænt toilet med puslebord) på Via Lambertenghi og synes også, at cafeen Instant Coffee på Via Natta var rigtig hyggelig. Vil man sidde på et torv, så ville jeg vælge Piazza Guiseppe Mazzini. Der er blomster, velklædte italienere med solbriller og cerut og meget, meget fredeligt. (Her har Caffè Mazzini også pænt toilet med puslebord).
Vi fandt en legeplads (”parco giochi”) midt i byen med indgang fra Via Vittorio Emanuele II, en anden nede på havnefronten to minutter fra Piazza Cavour og en tredje ved at følge havnefronten til venstre, tæt på Giardini del templo Voltiano.
En god heldagstur kan man få ved at følge havnefronten til højre og tage kabelbanen, Brunate Funicular, op ad bjerget. Derfra kan man, hvis benene altså er skruet ordentligt på, vandre videre til legepladser og udsigtspunkter. Eller retur til Como. Tag vand med.
På museum? Enten skal det regne rigtig meget, og ellers skal man være ualmindeligt interesseret. Museo Archeologico solgte i hvert fald ikke sig selv ret godt til os. Selve bygningerne var dog smukke indvendigt (gulve, lofter, mure). Måske er Museo Didattico della Seta om Comos enorme silkeindustri mere interessant?
Juni 2018