Vesterhavet er barndomsland for mig. Følelsen af uendelige dage med leg, den vidunderlige duft af lyng, huler i klitterne, blæsten og havets uforudsigelige rusken (”ikke længere ud end til knæene!!”), tjære under fødderne, og tung søvn i min onkel og tantes gamle sommerhus eller i telt udenfor.
Min mor har en Kristi Himmelfartstradition med en del af familien. I år lejede vi et sommerhus i nærheden og havde nogle skønne dage med familie og for os selv.
I Hvide Sande skal man først og fremmest sørge for at spise fisk. Det er topfriskt og smager bare godt. På havnen står små og store lystfiskere skulder ved skulder og hiver den ene fisk op efter den anden. Vi så dem gå derfra med overfyldte spande af fangst.
Fiskeriets Hus ligger som en rød træbygning på fjordsiden af byen. Udenfor er der en legeplads, og man kan gå ned og se på fiskerne. Indenfor er der museum og akvarium. Det er ikke stort og fancy, men det er interessant og meget børnevenligt, med flere ting, der inviterer til leg og mange ting, man kan tale om. I akvariet kan man se dyr fra Nordsøen, blandt andet hajer, pighvar og fladfisk. Det er selvfølgelig ikke så eksotisk og farvestrålende, som andre steder i verden. Til gengæld er det fedt at tænke på, at de findes i det hav, vi bader i. Der er også et klappebassin. Museumsdelen giver blandt andet indsigt i, hvor barskt et erhverv fiskeri har været (og måske stadig er?), og hvor omfattende viden en fisker må have om vind og vejr, maskiner og udstyr m.m.
Abelines Gård lidt syd for Hvide Sande formidler indtryk af livet i klitgårdene på den jyske vestkyst. I haven kan man lege med stylter, sjippetov, kæmpemikado og lignende. Der er ofte diverse aktiviteter i ferieperioder. Vi oplevede en smed lave hestesko. Indendørs kan børnene også lege med gammeldags legetøj, men der er desværre også rigeligt med ting, som man kan stresse over, at børnene kunne få smadret. Det er sjovt at se inventar, som jeg vagt erindrer at have set i min mormors eller andre ældre menneskers hjem, men børnene vil jo bare gerne kaste sig i sengene og dække bord med tallerkenerne. Pille, pille, pille. Så hvis man har den slags børn, skal man nok vente, til de er ældre end vores på 3½ og snart 6 år.
Lidt længere syd for Hvide Sande besøgte vi Bork Vikingehavn. Det syntes især vores ældste var fedt. At se på skibe, våben, udrustninger og kampe. Selv nød jeg bare at sidde ved et ildsted i et telt og stirre ned i gløder og sparsomme flammer, mens et par strikkende kvinder fredeligt fortalte lidt om interessen for vikinge- og middelaldermarkeder. Faktisk strikkede de ikke. De nålebandt, blev jeg fx belært om. Vi har ikke tidligere været på markeder af den slags, men det skal vi helt sikkert nu.
I modsatte retning, lidt nord for Hvide Sande, ligger Lyngvig Fyr. Der kørte vi op og legede på legepladsen, fik is, og så en lille udstilling om stranden, havet og området. Vi sprang fyrtårnet over og også den skattejagt, der arrangeres for børn. Men ungerne klatrede i klitterne, ræsede på stranden, truede ad havet og fandt også en strandpøl at pjaske i.
Endelig kørte vi 40 minutter nord for Hvide Sande til Strandingsmuseet St. George. Udenfor er der en legeplads, som også kan ”overvåges” inde fra den glimrende museumscafe (med overordentligt rimelige priser). Det er et fantastisk museum, der levende fortæller om, ja, strandinger. Dem har der været tusindvis af langs Vestkysten. Der er megen interaktivitet, og kun meget lidt børnene ikke må røre ved. Der er dramatiske historier, blodige tableauer, udklædningstøj, computeranimerede ål og krabber der skal fanges osv. Udover de forskellige udstillinger er der også særarrangementer for børn. Vi nød det alle.
Når børnene bliver større vil Kabelparken i Hvide Sande formegentligt også trække. Der kan man (lære at) stå på vandski og wakeboard.
Mange andre ting havde vi snakket om: klatrepark, badeland, ridetimer, sandskulpturfestival, noget dyrepark, andre af vestkystens nyere museer. Der er uanede muligheder og god grund til snart at komme retur. Bare en solnedgang set fra en klit kan skam være rigelig grundt til at tage vestpå.
Ps. Vi oplevede, at SuperBrugsen i Hvide Sande lod planter, brændeposer og lignende varer stå fremme på gaden om natten. Er det lige tillid til mennesker eller hvad!
Maj 2018