Vi er så heldige at have adgang til et rigtigt 70’er-sommerhus uden tv, netadgang og mobildækning. Sådan da. Moderniseringen hamrer op ad grusstien. Men der er i hvert fald køjesenge, brune og orange nuancer samt en hel del mus. Vi kan åbne døren ud til skoven, og stranden er ikke langt derfra. Dejligt for en Københavnerfamilie uden have.
Denne gang nåede vi også tre rigtig fine (kultur)oplevelser.
Moesgaard Museum ved Aarhus er enestående. Arkitekturen med bygningen, der vokser ind i eller ud af en bakke, er inviterende for børn og voksne, der okser rundt på taget eller måske bare skuer ud over den smukke, smukke natur. De arkæologiske og etnografiske udstillinger er af international klasse. Det er så flot og spændende, og børn kan deltage i rigtig meget. Det er omfangsrigt, og man skal ikke regne med at kunne nå det hele. For vores søn var det en perlerække af vilde indtryk. Blandt andet den dramatiserede slagmark ved Illerup Ådal (”De døde heldigvis ikke alle sammen”, bemærkede han flere gange resten af dagen), og de skeletter man kunne få til at danse i udstillingen De Dødes Liv. Mange steder er der højt til loftet, lyst og henvisning til ”Ta’ en pause”-områder. Pauser behøver man (det kunne fx Den Blå Planet lære af). Cafeen er også god – og billig! Et stykke kage til 15 kr., hvor mange museer kan tilbyde det? Der er nu også et rigtig fint madpakkerum. Jeg er helt vildt begejstret! Og det er resten af familien også.
Dokk1 er en form for borgerhus med blandt andet bibliotek, der er lokaliseret på havnen i Aarhus. Det indeholder mange, mange forskellige (gratis!) lege- og aktivitetsområder for børn og voksne. Begge unger pilede rundt og havde en fest. Vi kunne snildt have brugt hele dagen med at spille fodbold, slås i puderum, bygge med magneter, klæde os ud, udforske de udendørs legepladser osv. Det må virkelig være en favorit for aarhusianske forældre, og jeg håber, at huset kan følge med den slitage, der nødvendigvis må komme på et så poulært tilløbsstykke. Ps. Parkeringsforholdene er fancy, og den treårige syntes, det var ret fedt, da undergrunden slugte vores bil.
På Fregatten Jylland løb vores dreng rundt i sit eget lille univers med et skattekort i hånden og en konstant ophidset monolog om nogen, der skulle fanges eller reddes eller noget. Op og ned ad trapperne til de fem dæk, ind og ud af de forskellige rum. Lidt bange for nogle af voksdukkerne og ikke specielt interesseret i kanonshowet. Det var mægtigt for ham. Også besøgshallen, hvor han blandt andet kunne styre en gyngende, knagende skude. Og udenfor, bare at sidde i en jolle og kaste en imaginær fiskesnor ud over rælingen. Cafeen ved siden af, Karens Køkken, har vi tidligere spist på med stor glæde. Vi brugte den dog ikke denne gang, da det gik op for os, at de desværre har sløjfet deres ellers rigtigt fede legehjørne.
Når vi er i sommerhuset, handler vi i Ebeltoft. Det er en fin, gammel og turistet provinsby at gå en tur i. Vi har tidligere set film på Filmhøjskolen, opstøvet en godt gemt legeplads i et villakvarter, gået tur på havnefronten, hørt orgelet i kirken og besøgt Militær Historisk Samling og Glashusmuseet (knap så egnet for børn med krudt i bagdelen). Hvis man er til mere, er der skam også plastret akvarier, dyreparker, forlystelsesparker og museer ud over Djursland/Østjylland… Og så er der jo den helt fantastiske natur.
Se mere om Mols Bjerge og omegn hér.
April 2016