Jeg er ikke et yogamenneske. De få gange, jeg har prøvet, har jeg kedet mig bravt, og min ubehjælpsomme, stive krop har bare villet væk. I min seneste graviditet var jeg imidlertid til sidst så hærget, at jeg besluttede mig for at springe på et hold. Og godt for det. Min krop blev løst op, og jeg fik anledning til at gennemtænke, hvilke ønsker jeg havde for den kommende fødsel.
Jeg valgte YoJo på Yogacentralen på Frederiksberg med både en yogalærer og en jordemoder. To en halv time én gang ugentligt fire gange i alt. Vi var kun fem deltagere. De andre tykke koner var søde, lokalet ok, teen varm og stemningen rar.
Halvdelen af tiden blev brugt på fødselsforberedelse og den anden halvdel på yoga.
Fødselsforberedelsen tog efter min mening lidt for meget af tiden. Men det var rart for mig at få set på mine erfaringer fra min første fødsel og tænkt over, hvad jeg godt kunne tænke mig anderledes. Før den første fødsel havde jeg deltaget i Rigshospitalets fødselsforberedelse, som var glimrende, men det var bare svært at navigere i muligheder, når en fødsel endnu var en abstrakt størrelse. Og i modsætning til ved Rigshospitalets auditorieforedrag, var der på det lille yogahold bedre plads til at stille spørgsmål og dele oplevelser og overvejelser.
Yogaen var skøn. Det var meget simple øvelser, som blev gentaget flere gange, så selv jeg kunne følge med. Der blev ikke brugt mange kræfter på at rette og perfektionere os, hver hval fik lov til at boltre sig, som det føltes bedst, med mindre man var decideret til skade for sig selv. Der var fokus både på øvelser, som var gode i ugerne frem mod fødslen, under de indledende veer og under de heftige veer. Efterfølgende var kroppen tung og øm på en rar måde.
Og ja, underviserne er lidt fodformede, lidt langhårede og lidt chante chante-agtige. Men kun lidt. De er glade for hjemmefødsler, for at lindre smerte med vand og for at ånde ”helt ned i kroppen og ud gennem underlivet” eller noget i den stil. Min første fødsel endte med akut kejsersnit, så nej tak til fødsel på matriklen. Hvis jeg befinder mig i grotesk smerte, og nogen vifter mig om næsen med en epidural, så ja tak. Og jeg trækker altså ikke vejret med kussen (ellers smart, når man besvimer med hovedet i en vandpyt). Men skidt med det. Yogalærer og jordmoder er et par dejlige og kloge damer, der udstråler ro, humor og gode energier i det hele taget.
Kunne jeg bruge det i fødselssituationen? Tjaeh. Lidt… indledningsvist under veerne benyttede jeg mig af min yogabagage i bevægelser og åndedræt. Vigtigere er, at jeg havde fået lavet en liste over og talt med min mand om forskellige ønsker for fødslen – såfremt det altså kunne lade sig gøre – herunder at føde siddende. Og dét kom jeg til, hvilket føltes som en rar flig af selvbestemmelse i kampens hede.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så send en mail på: blog▪familiebobler.dk
Januar 2015