Jul med den treårige

Vores søn blander jul og fødselsdag sammen (”Vi skriver til julemanden, og så får jeg raketten i fødselsdagsgave”). Og hans tidsfornemmelsen er ikke helt på plads (måske er det jul i morgen, måske når han bliver voksen). Men grundlæggende synes han godt om konceptet. Den etårige kunne ikke være mere ligeglad.

December handler selvfølgelig meget om jul. Vi pynter op. Jeg prøver at begrænse det, men far og søn er svært glade for grimme nisser. Vi laver forskellige julegodter. Jeg evner ikke at følge en opskrift, men kan godt lide brunkagedej, fordi den er varm, blød og nem at arbejde med og kan tilføres krydderier som frisk ingefær, appelsinskal, chili osv. Sønnen åbner chokoladekalender (ikke fra de sukkerforskrækkede forældre) og tigger dagligt småkager. Og vi ser ’Sebastians jul’ (han bor på en gammel bondegård, hvor han malker koen og kærner smør, henter æg hos hønsene og bager gammeldags æbleskiver osv.). I institutionen er der også meget tamtam med juleklippeklistre, kort til bedsteforældre, pakkekalender, drillenisser, som inkl. dagbog skal med hjem på besøg, julemarked og julesange. Han er god til de sange. En dag, vi bager, tager han noget dej i hænderne og fortæller, at det skal gemmes til juleaften. Han hæver en formanende pegefinger og reciterer: ”Først skal træet vises, siden skal det spises”.

Jeg har det ambivalent med historier om julemanden og hælder til, at det er forkert at binde børn den slags løgnehistorier på ærmet. En aften spørger han, hvornår julemanden kommer, og jeg bliver helt bekymret for, om han skal tro, at alle andre (artige!) børn får besøg – bare ikke ham.

Vi har store familier, så der er en del julearrangementer. Selve juleaften er vi 12 hos os. Det kan være svært at få forskellige familiers juletraditioner til at mødes. Hos os ”bestemmer” jeg i lige år og min mand i ulige år. Det handler om, at vi er sammen med min familie det ene år og med hans det næste. Og om, at jeg er til risengrød juleaften, mens min mand er til risalamande. Ellers er maden ret klassisk, bort set fra at vi begge fortrækker en frisk version af rødkålssalaten, der har godt med frugt og nødder i.

Til trods for decembers julehype, meget selskab og ulidelige mængder af godter og julegaver kokser børnene ikke på noget tidspunkt. Da vi når til julegaverne, starter drengen med at give en gave til alle. Det er han glad for og stolt over. Og da han selv får, siger han flere gange: ”Tak, det var lige det, jeg ønskede mig”, og han får leget med det hele. Før han – lidt senere end sædvanligt – falder i søvn, har han brug for længe at (gen)fortælle en masse fra dagens løb.

Nytårsaften er vi bare os. Vi får god mad og sover før midnat. Fyrværkeri er fint, men slet ikke lige så spændende som jul.

Julen går dog hurtigt i sig selv. Der er ingen abstinenser. Snart handler det om at kælke og om, hvad han skal klædes ud som til fastelavn. Der er dagligt tre nye bud.

Januar 2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.