Farvel lur. Det bliver sværere og sværere at få vores snart treårige søn til at sove middagslur. Han er tit dødtræt og frustreret, men luren rykker sig til senere og senere på eftermiddagen, og han er tæt på umulig at vække, når først han er faldet i søvn – og vil så ikke i seng om aftenen.
I sommerferien begynder han så (heldigvis) at nægte at sove. Nogle dage resulterer det i udmatning, skrig, skrål og total nedsmeltning, men mange dage kører vi bare en tur, og så falder han alligevel i søvn og får på den måde en lur på 10-30 minutter. Efter ferien får han i stedet en lynlur i klapvognen på vej hjem fra institutionen. Han er fortsat ikke nem at vække, men det skal til, for at aftenputningen ikke skrider.
Én gang falder han i søvn midt i aftensmaden, en anden gang mens han er ved at tage overtøj af og indimellem i sofaen foran fjernsynet. Men alt i alt er det en nem proces. Institutionen melder også nul problemer. Kun en sjælden gang imellem (hvis natten har været urolig) napper han en lur derovre.
Hér fire måneder efter er smålurerne næsten helt udfaset, og vi har en dreng, der sover 11-12 gode timer om natten og er rimeligt frisk hele dagen.
November 2015