Tre museer til den treårige

Børnemuseet, Zoologisk Museum og Louisiana er tre gode bud, hvis man gerne vil på eventyr med små børn og trænger til noget andet end de sædvanlige hverdagsoplevelser. Alle tre steder kræver penge op af lommen, men jeg synes, de er godt givet ud.

Jeg husker Louisiana som magi i min egen barndom. Men faktisk var sønnike ret uimponeret, da mormor og jeg var der med mine børn. Vi startede i haven ned mod havet, hvor det var fint at klatre op og ned af skrænter, men virkelig frustrerende ikke at måtte lege på de store, fantastiske skulpturer. Min dreng er af den slags, der kravler på væggene og hænger i lamperne. Og han vil i hvert fald gerne se med fingrene.

Så sigtede vi mod de indendørs udstillinger, men det endte hurtigt med, at drengen lå på gulvet og nægtede at gå videre i protest over ikke at måtte pille ved noget.

Så vi droppede (voksen)kunsten og gik i børnehuset, hvor der er dejligt, dejligt. Vi fik både malet, klippet, klistret, lavet ler og leget med Lego. Som voksen kan man deltage i det hele eller sidde i nærheden med en (billig!) kop te/kaffe. Vi skal bestemt derop igen, og næste gang besøger vi Sø(bag)haven i stedet for forhaven. Den er nemlig mere børnevenlig med en rutsjebane, små stier og ting der må udforskes i vildnisset.

Zoologisk Museum må børnene røre ved det meste. Primært nutidige og forhistoriske dyr, men fx også en skibskahyt. Og det er altså skønt, når vores dreng nu har krudt i bagdelen. Han eksploderede af lykke ud over det hele. Andre forældre gik rundt med deres (lidt ældre) børn i hånden og førte lavmælte samtaler om det, de så. Min dreng stormede ind og ud og op og ned. Først om aftenen gav turen anledning til snakke om de store dyreskeletter, edderkoppen han krøb rundt på, krokodilletænderne han bankede på – og især det dejligt, kolde isbjerg, han kærtegnede, så han ”fik kuldegysning… uhhh”.

Museet er bestemt et eller mange besøg værd. Det er noget træt og betonagtigt i udtrykket, men byder til gengæld på mange fine interaktive oplevelser. Lidt træls er det dog, at der ikke kan købes frokost. Vi havde nemlig ikke madpakke med. Vi fandt i stedet i nærheden en grillbar, som faktisk var god alene af den grund, at den lille kunne kravle rundt og hilse på folk, og den store kunne se ramasjang på væg-tv’et, mens de trætte forældre slappede af.

Børnemuseet er slet ikke et museum. Men med mindre man forventer, at man selv og ungerne skal have en specifik kunstnerisk oplevelse, er det faktisk lige meget. Når vi prøver noget nyt, vil jeg bare gerne have, at vi laver noget sammen og får en god begivenhed at tale om.

På Børnemuseet kan ungerne rode med legetøj, klæde sig ud, snuse rundt i diverse effekter eller deltage i mange forskellige (ofte kreative) workshops. I vinterhalvåret er det et rigtig fint alternativ til (lege)caféer og biblioteker. Vi var der ved fastelavnstid, og jeg lod mig lokke til at købe en krea-opgave til min søn og den veninde, han havde med. De skulle male masker og fuglehuse, klippe katte, klistre fjer, rulle havregrynskugler og pynte et fastelavnsris med det hele. Veninden var hurtigt i gang, mens der skulle laaang overtalelse til at få min dreng ind i værkstedet. Jeg vidste det sådan set godt. For ham er det alt rigeligt bare at kigge sig omkring og blive optaget af, hvad han nu møder på sin vej. Han kunne sagtens have brugt flere timer i hulen under trappen, på klatrerebet op ad trappen, med at feje i caféen eller gå på opdagelse i rummet ’Hjemme hos bedste’, der med sin skrivemaskine og drejeskivetelefon alligevel lugter lidt af museum.

Stemningen i huset er tryg og rolig, personalet nærværende og venligt. Jeg vil gerne komme igen med mine unger, der helt sikkert vil hygge sig, mens jeg får en bolle og en kop te og måske sågar får skimmet dagens avis.

Februar 2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.