Tenerife er kun fem timer væk og har (næsten) solgaranti året rundt. Måske lugter det af charter med skingre guider, dansksprogede menukort og kønsløse strandpromenader. Men sådan behøver det ikke være. Tenerife er først og fremmest vanvittig smuk natur. Desuden har øen mange hyggelige byer både langs havet og langt oppe i bjergene – og lækker mad finder man overalt.
Vi rejste i januar. Efter ankomst (til 23°) fandt vi hurtigt vores bil. Udlejningsfirmaerne ligger lige udenfor lufthavnen, og det er en luksus at have den frihed selv at kunne køre på kryds og tværs – også selvom vi ikke fik set en tiendedel af det, vi havde planer om.
SANTA CRUZ, der ligger nordøst, er hovedbyen på øen. Vi nåede desværre ikke så meget rundt i de centrale smågader, men det er min fornemmelse, at der er smadderhyggeligt med markeder, torve, legepladser, haver, forretninger og cafeer.
På Plaza de España ved havnefronten er der legeplads, bassin og cafeer.
Langs vandet syd for Plaza de España er der ret ucharmerende. Men det er her, man finder Auditorio de Tenerife, som er Santa Cruz’ vartegn (koncertsal og kaffe med havudsigt). Lidt sydligere kommer Parque Maritimo Cesar Manrique, som er et stort område med forskellige badebassiner og bar, hvilket nok er super, hvis man ikke lige orker stranden. Og ved siden af ligger den botaniske have Palmetum.
Vi besøgte Museo de la Naturaleza y el Hombre, hvor man kan lære om Tenerife og de andre kanariske øers oprindelse. Børnene var ret begejstrede over film om vulkaner og lava, stribevis af skuffer med smukke sommerfugle og klamme kryb, montre med kranier fra urbefolkningen osv. Museet har også café og gårdhave. Ikke langt der fra ligger i øvrigt Biblioteca Municipal Central (sammen med Espacio de las Artes), hvis man trænger til bøger, lidt fred eller kunst.
Vi var også på Playa de las Terasitas 9 km nord for byen. Der går bus fra centrum. Man lander i landsbyen San Andrés, der efter sigende har gode fiskerestauranter. Stranden er meget børnevenlig med fint importeret sand fra Sahara, lavt vand og adgang til toiletter, snacks og drikkevarer.
PUERTO DE LA CRUZ på nordvestkysten er en mindre turistet turistby, der i hvert fald i forhold til sydkysten (Playa de las Américas fx) forekommer os at have mere ”almindeligt” liv. – Prøv fx at gå i parken Jardines/Parque Taoro.
Plaza del Charco er dog indbegrebet af en turistmagnet. Det er nok ikke dér, man skal vælge at spise. Men legepladsen kan bruges! Søg ellers ind i sidegaderne. Gå fx op ad c/ Quintana, hvor der først kommer en fin lille have Plaza Victor Pérez. Lidt længere oppe på modsatte side ligger Plaza de la Iglesia – en tilsvarende dejlig plads med have, springvand, kirke og cafeer. I dette område fik vi ved hjælp af tegnsprog og få gloser helt ok tapas på den tilbagelænede H & M Cafe. Isbutikken Eiscafe Luigi nær ved så også god ud. Andetsteds fik vi kaffe og kage på Café Royal, der har tjenere med butterfly, spiller engelske evergreens og er hyggelig på en gammel, træt måde. Vi så flere andre spisesteder, som virkede interessante fx på c/ Iriate.
Gå en tur langs vandet. Promenaden har man ikke for sig selv, og der er en del gejl. Men havet er jo flot.
Hvis Loro Parque står på ønskelisten, så tag det gule tog (gratis) fra Plaza Reyes Católicos. Så får man en fornemmelse af byen, og børnene elsker det. Hvis man kommer i bil, skal man vide, at der kan parkeres gratis i byen, men at nogen prøver at tjene penge på at dirigere dig hen til en specifik plads. Og ligeså snart man får næsen indenfor, er der også fotografering, som de gerne vil have dig til at betale for. Men får man navigeret udenom den slags, er parken faktisk både fredelig og fornøjelig. Et spækhuggershow (og dyr i fangenskab i det hele taget) kan virke kontroversielt. Men man efterlades med indtryk af, at stedet går utroligt meget op i dyrevelfærd og miljøopretning. Personligt var jeg ret vild med, hvor tæt vi kunne komme på de farvestrålende fugle i Katandra Treetops-området. Der er også en god legeplads, hvis børnene trænger til en pause fra dyrelivet.
I øvrigt: Vi nåede det ikke, men Santa Cruz har også en Jadin Botánico.
GARACHICO er bare en superhyggelig by beliggende på vestkysten syd for Puerto de la Cruz. Der må være turister, for der kørte sight seeing-hestevogne rundt, men da vi kom, var der meget mennesketomt, helt roligt og en virkelig dejlig stemning. Gå en tur i de brostensbelagte stræder og nyd haver, pladser og velbevarede kolonibygninger med smukke facader. Vi fik gode tapas på fortovet hos Tasca del Vino. Og der er meget lækre is og kager hos La Alsaciana (overfor legeplads og turistinfo).
Men Garachicos største attraktion er de naturlige bassiner dannet af lavasten efter et vulkanudbrud i 1706, der satte en stopper for byens status som øens hidtidigt vigtigste havn. Gå en tur langs vandet. Ungerne er vilde med at kravle rundt på de sorte bakker af lavasten og stikke hænder og tæer i nogle af de små vandhuller. Man kan dog ikke lade mindre børn rende rundt på egen hånd, da der også er meget store, dybe og uafskærmede bassiner, som bølgerne slår hidsigt ind i.
Andre ting at se: San Miguel Slot, der var en af de få bygninger, der overlevede vulkanudbruddet. Naturmuseum der ligger i San Francisco-klosteret, som er fra 1524 og den ældste bygning i byen. Casa de la Cultura med gamle fotografier, kort og indsigt i byens historie. San Francisco-kirke med flot loft og Santa Ana-kirken med flot altertavle.
PARQUE DEL DRAGO MILENARIO ligger i Icod de los Vinos nær Garachico. Vi ankom ret sent på dagen og fik at vide, at der ikke var tid nok til at nå rundt i parken. I stedet gik vi op på Plaza Andrés de Lorenzo Cáceras, hvor der både er legeplads og perfekt udsyn til Dragetræet, der er tudsegammelt, 18 meter højt og har en stamme på 20 meter. Selve byen er vist også værd at spadsere rundt i, og et besøg i den nærliggende Cueva del vento, en slags lavatunnel, skulle være en spændende oplevelse.
MASCA er en lille landsby beliggende højt oppe i bjergene. Én grund til at tage turen er det vidunderlige bjergterræn, man kører i for at komme dertil. Hvis man tager fra nord mod syd ad TF-436, passerer man ca. 5 km før Masca vandreudgangspunktet Mirador Altos de Baracán. For os blev det kun til lidt luft (jeg glæder mig til, at mine børn gror vandreben!) og det fantastiske syn af bjergtinder, dal, hav og øen La Gomera. 2 km før Masca ligger Mirador de la Cruz de Hilda med kaffe, nem parkering og formidabel udsigt over bjergene og over byen. Og måske er det at foretrække, for når man kører ind i Masca bliver man i hvert fald overrasket over mødet med hundrede biler og turistbusser, der kæmper med dig om den meget begrænsede plads. Byen og den omkringliggende natur egner sig i virkeligheden bedst til gående, der har tid og overskud til at søge væk fra hurlumhejet (og måske ligefrem vandre i kløften Barranco de Masca hele vejen ned til havet). Vejen videre op ad bjerget er smal, stejl, zigzaggende og lidt uhyggelig – men også smuk.
TEIDE kørte vi til via Valle de Orotava (TF-21), som er gudesmuk. På turen op er der mange steder afmærkning til vandrestier i frodige skovområder. Vi kørte i vådt, gråt og trist vejr – lige til vi pludselig var oppeover skydækket i strålende sol med en fabelagtig udsigt ned på de bløde skydyner. Flere steder længere oppe ad vulkanen er der holdesteder, hvor man kan løbe langt ud i det Star Wars-agtige landskab.
Fremme ved kabelbanen Teleférico ventede vi ½ time på at komme lidt tættere på toppen. Prisen er ret pebret, men jeg ville ikke have undværet det. Hér, de sidste par hundrede meter fra toppen, hægtede jeg mand og børn af og stormede hen ad en sti, jeg mente måtte føre mig direkte til vulkanens mund. Der landede jeg dog ikke, og faktisk kræver det tilladelse via nettet og en del timer til rådighed for at komme derop. Ikke desto mindre var det uovertruffen alenetid. Måske er sanserne lidt forstyrrede på grund af tryk i ørerne, tynd luft og betagelse – i hvert fald gik stilheden, kombinationen af skarp kulde og stærk sol i ansigtet og den overdådige natur lige i hjertet. Sæt en hel dag af til det, og husk varmt tøj (0 grader, da vi var der), solcreme og gode sko.
ANDET. Tenerife har selvfølgelig også en stribe af vandland, dyreparker, kamelridning, hval- og delfinsafari, ubådssejlads osv.
De fleste pakkerejser går til sydsiden af Tenerife. Her har vi tidligere oplevet en knap så spændende version af Tenerife, men en fordel ved den løsning kan være, at der er andre danske børn, som ens egne unger kan møde. Denne gang fandt vi dog selv fly og et hotel, hvor vi foretrak at bo, og det kan gøres ligeså billigt.
LINKS
Der findes en million links til oplevelser på Tenerife (natur, kultur, mad…). Her er en stribe dansksprogede: her, her, her, her, her, her, her, her, og her. Plus lidt om at vandre på øen: her, her og her.
Februar 2018