Ungerne er det bedste, der er sket. Ville ikke bytte for noget. Og alt det der jazz.
Det er selvfølgelig sandt, men det er også sandt, at jeg indimellem drømmer om en øde ø og 16 timers søvn i streg. Så en gang om året tager jeg et par dage væk fra børn og mand.
Denne sommer gik aleneturen til Hotel Axel Guldsmeden. To døgn. Fra mit lille værelse på femte sal kunne jeg se ud på et par Københavnertårne og ned i nogle hyggelige gårde. Stedet har en venlig betjening, en fredelig atmosfære og en rar lounge med te/kaffe/vand og aviser. Jeg spiste skøn økologisk morgenmad i gårdhaven, tilbragte mange timer i hotellets spa og endnu flere i sengen med læsning og lidt tv-zapning. En enkelt gåtur i gaderne blev det til. Kommunikerede ikke med nogen. Bortset fra en telefonsamtale med min mand, der beklagede sig over de uregerlige små.
Han har en mangeårig tradition med at tage på Roskilde Festival med en gruppe venner. Så han ved godt, hvor sundt det er at komme af sted.
Vores behov er ikke de samme. Han har mere brug for bulder og brag, hvor jeg har behov for at stirre ind i en hvid væg. Jeg behøver dog ikke være uden selskab. Sidste år gik aleneturen til et sommerhus med en flok damer. Der var ingen alkohol og ingen fysiske overanstrengelser. Men vi fortærede i omegnen af 70 kg hvedemel og en tilsvarende mængde sukker. Og splattede ud i dovne oaser. Godt.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så send en mail på: blog▪familiebobler.dk
September 2015