Det Mallorca, vi møder mest mod øst, er bondeland og hav. Bjerge kun i det fjerne, ellers bakker og ret flat. Markblomster, lys- og mørkgule især, røde og lilla. Får, geder, heste og æsler. Mange finurlige vindmøller. Større og mindre lysebrune byer – klassisk sydeuropæisk. Smalle gader, charmerende torve, fine karnapper og altaner, kirker, borge… Og langs havet mere eller mindre turistede byer.
Vi bor 10 dage i Cala Millor (med lejebil). Byen er pakket med hoteller, gågade og de sædvanlige skrammelbikse, spillemaskiner af enhver slags og restauranter med menukort på flere forskellige sprog & med fotos af retterne. Men vi er der i april udenfor sæson, så der er meget fredeligt. Og uanset de kønsløse omgivelser, så er stranden og promenaden fin. Vi spiser ok tapas på Migjorn. En anden gang går vi langs havet til den nærliggende by Cala Bona for at spise tapas på Restaurante La Oliva, men den er lukket.
Oplevelser på Syd-/Østmallorca
Jeg forestiller mig at Porto Christo kan være slemt pakket i højsæson, men det oplevede vi ikke. Her er to af de populære drypstenshuler Cuevas del Hams og Cuevas del Drach Naturens arbejde er fascinerende, men attraktionerne er også lidt poppede med lysshow, musik, og hvad ved jeg. Cuevas de Artà længere mod øst kan også vælges. Der er en lille fin by-/havnestrand. Og vi spiste rigtig godt på både Quince og Faro, førstnævnte tilbagelænet charme, sidstnævnte mere fancy.
Vi kørte en meget smuk tur op i højderne (500+ m) til klosteret Santuario de Cura på toppen af Puig de Randa. Pas på cyklisterne, der slingrer sig kæmpende op ad zigzagvejen eller suser retur. Flot udsigt, dejlige områder med god plads til picnic, leg, fodbold. Der er også en cafe, men om den kan noget, ved jeg ikke. Nærliggende Ramon Llulls hule kan også besøges.
En anden rigtig fin tur tog vi til fyret Faro de Capdepera, hvor der er en skøn udsigt og et stort klippeområde, hvor børnene tonsede rundt. Vi spiste på nærliggende Bodeguita. Maden var gennemsnitlig, men udsigten over havet var superfin og ungerne klatrede i træet og legede på stenene lige ved siden af.
Landsbyer
Der findes et utal af charmerende jordfarvede byer med små variationer over samme tema. Hvilke kriterier der skulle til for at udnævne en vinder, ved jeg ikke. Altså – man slentrer i de smalle gader, krydser torve, stikker næsen ind i en kirke eller en butik og finder let en hyggelig cafe. Det kan gøres mange, mange steder. Vi var fx i Santanyì, hvor vi spiste godt på Sa Botiga. Vi sad udenfor på torvet ved kirken, men på en køligere dag, kan man også gå indenfor, hvor der er hygge inkl. bibliotek.
Vi besøgte også Artà, der er en lidt større by med en fin borg og kloster, der hæver sig over byen, og hvor man kan vandre rundt på murene. I nærliggende Capdepera er der en endnu større slotsruin Castell de Capdepera, hvis mure på samme måde giver udsigt over byen og øen (dér skal der dog betales en mindre entré).
Strande
Platja es tranc er en fin strand, men også meget populær, og der skal betales for parkering. Ingen cafeer og den slags. På vejen dertil kører man gennem et landskab af saltbassiner, Salines d’es trenc, der giver en lidt mærkelig melankolsk, udpint fornemmelse. Den fineste strand var dog Cala Mesquida. Dér startede vi besøget med en gåtur på en lang fin træpromenade ud over klitterne. Bemærk, at havet hér hurtigt bliver dybt. Og måske er der mange mennesker i højsæson (der var i hvert fald et større område med solbænke). Igen: Ingen cafeer mv. Bonusinfo: Vi parkerede ved Rancho Cala Mesquida, som arrangerer ture til hest i det omliggende landskab… muligvis havde de også børnevenlige klappedyr og den slags.
Et par ord om Vestmallorca
De ’rigtige’ bjerge, på vestsiden af øen, var vi kun i én gang. Gentager: Pas på cyklisterne. Det er flot. Og også her er der mange charmerende byer, som i diverse guider bliver nævnt igen og igen bl.a. Fornalutx, Deia, Valdemossa –og længere mod nord(øst) Pollenca og Alcudia. Vi var kun i Soller. Og jeg fik lynhurtigt spat af menneskemængden. Vi ville have været med ’appelsintoget’ til Palma, men kunne ikke få billetter. Det samme gjorde sig muligvis gældende for sporvognen til Port de Soller – der var i hvert fald alenlang kø.
Palma så vi ad to gange. Og byen er præcis lige så hyggelig, som alle siger. Vi parkerede i en offentlig parkeringskælder (dem er der mange af) ved St. Antoni, hvilket fungerede godt, fordi vi derfra zigzaggede os ned gennem topcharmerende gammel by og helt ned til Paladset Seu og havet. Vi tog også en hop on off-bus. Det er fint til at få en ide om byens størrelser og også til hvis, man gerne vil ud til nogle af attraktionerne udenfor centrum. Men da det bedste ved byen ligger centralt i de små gader, der er lukket for trafik, kommer bussen aldrig i nærheden af det vigtigste. Hvis jeg skal nævne nogle fine områder, så er det omkring kirkerne. Vi spiste selv lækkert på L’Ambigú ved kirken Santa Eulàlia de Ciutat. Nærliggende (franske) Maison Legrix er i øvrigt et rigtig fint bageri.
Ps. Google er din ven, hvis I har brug for en legeplads.