Vi vil teste bilferiekonceptet og kører derfor 14 sommerdage rundt i Nordtyskland. Det bliver en fantastisk dejlig ferie.
På den positive side er den korte rejsetid, et sprog vi kan klare os på, om end vi ofte slår over i engelsk, en kultur, der – ligesom trafikken – er nem at navigere i, masser af oplevelser for både børn og voksne, flot natur såvel som hyggelige byer og legepladser overalt.
Første del af turen tager fem timer fra København til hotellet inkl. færge (Rødby-Puttgarden) og lidt bilkø. Den ældste (næsten 4 år) ser film noget af vejen, den mindste (1 år og 9 mnd.) tager middagslur. Det foregår helt smertefrit.
Bad Malente, 4 nætter
Bad Malente i det Holstenske Schweiz er ikke meget af en by, men vi går på legeplads, går langs søpromenaden, går i Kurparken, der er en stor sanse-, meditation-, rekreationsagtig have, går i skoven, hvor vi ser fritgående bambier og fodrer vildsvin gennem et hegn og går retur langs søen, hvor vi plukker hindbær og kirsebær.
Vi tager også med bådfarten 5-seen-Farht. Og besøger Plön og Eutin, som er små hyggelige byer ved andre af søerne i området, brostensbelagte gader, fine markeder osv.
På stranden i Laboe nær Kiel er vi inde i en gammel ubåd. Ungerne styrter rundt i den, og forældrene er fascinerede af, hvor mange mennesker, der har levet i sådan en trang fætter under havet.
Vi bor på Wyndham Garden. Det er et spahotel, der er roligt og fint på den lidt gamle måde. Vores søn er vild med poolen, og det er jeg også, når jeg helt alene om aftenen svømmer rundt og kigger ud på den smukke solnedgang over trætoppene ved søen Dieksee.
Vi overgiver os hurtigt til pizza og pasta (bekvemt med børn), men indimellem finder vi steder, der harmonerer med vores smag for spisesteder, der har plads til børn, er hyggelige og måske lidt skæve.
I Bad Malente er vi glade for Cafe Gleiss III, som har et sødt personale, lidt bøger og spil til børnene og et enkelt menukort.
I Eutin drikker vi kakao på den lille Ralphs Bistro på Markt 6 (ingen hjemmeside), som har sin egen fine identitet.
Vores rute i Tyskland kan ses her.
Trent, Rügen, 4 nætter
Turen videre til Rügen, Tysklands største ø, tager fem timer inklusiv tissestop, benzinstop og frokoststop.
Vi bor nordvest, hvor der ikke er så meget ud over natur at opleve – de fleste attraktioner er lokaliseret på østsiden.
Vi bor på Lindner. Det er endnu et spahotel, men af den mere moderne slags. Der er god mad, legerum inde og også et lille legeområde ude. Til gengæld er det ikke ligeså fredeligt som på vores første hotel.
I Stralsund, der ligger lige før broen til Rügen, går vi tur. Det er en rigtig hyggelig by, hvor vi blandt andet tager på akvariet Ozeaneum. Det er stort og svært overskueligt. Vi skulle måske have haft mere tid. Det bedste er i hvert fald legeområdet inde og ude, hvor ungerne længe morer sig. På Schnittchen Fabrik spiser vi brød med forskelligt pureret pålæg – maden er måske lidt ensformig, men ideen er spøjs, snitterne er farverige, og ejeren taler norsk.
Et par gange spiser vi på øens hovedby, Bergen, som ikke er rigtig interessant (Kirken skulle dog være smuk, hævder min mor).
Vi besøger Binz og Sellin, som begge er badebyer med dejlige strande, promenader og lange, flotte moler. Det er helt klart i den meget turistede afdeling med et væld af hoteller og restauranter, musik og underholdning, boder, der sælger skrammel og så videre. Er man til leben og bling-bling, så er det dér.
Vi spiser frokost i Putbus, en enormt hyggelig og naturskøn by. Gid vi havde boet dér. Rosencafé kan varmt anbefales.
Bad Doberan, 3 nætter
Vi bor på hotellet Doberaner Hof, som er uden den luksus, vi tidligere har boet med, men det ligger midt i byen og er rigtig hyggeligt. Damplokomotivet Molli kører lige forbi hoveddøren. Vi køber en endagsbillet, så vi kan stå af og på, som vi lyster. Ungerne er vilde med at stå i det fri mellem to vogne og se marker og småbyer suse forbi. Vi stopper først i Kühlungsborn Mitte og føler os lidt fortabte (Måske giver det bedre mening at stå af i Kühlungsborn Ost). Men så finder vi en dejlig skov og står pludselig ude ved havet og en kæmpe legeplads egnet til alle aldre. Den er et hit. Stranden er ikke helt så fin, og strandpromenade og mole er ikke så prangende som på Rügen. Der er dog tilsvarende turistet med masser af hoteller og restauranter. Tæt ved legepladsen er der et grænsetårn og en udstilling, der fortæller om de DDR-borgere, der forsøgte at flygte til Danmark. På vejen tilbage, står vi af i Heiligendamm, men det er trods skov og (betalings)strand for pompøst og glat til os.
I Bad Doberan burde vi også have set domkirken og klosteranlægget, men vi når desværre kun at spise kage på den lille, fine Klostercafé. Vi spiser også på Café Zikke, som måske er lidt upersonligt smart og dyrt, men maden er god. Vi spiser ikke på Konditorei Braun, men den ser charmerende ud, og også en fiskecafe i Mollistraße (ingen hjemmeside) virker interessant.
Vi kører til Rostock Zoo, som er en virkelig dejlig og godt formidlende zoologisk have ude midt i en skov. Selve Rostock ser vi ikke meget til, men vi spiser på A Rebours, som kan anbefales. Gamle, flotte Wismar får vi desværre også for lidt af, men er man til en hurtig, grøn frokost, kan man tage på frokostcafeen Suppengrün.
Klingberg/Scharbeutz, 3 nætter
Vi har svært ved at få et hotel (kun det første, har vi booket hjemmefra), men finder så en ferielejlighed i en bette landsby. Det er faktisk dejligt selv at kunne gå i køkkenet, at have to værelser og en have og dermed lidt mere ro fra de balstyriske unger. Der er tre km til indkøbsmuligheder og havet. Langs Lübecker Bucht/Østersøen ville vi i øvrigt nemt kunne have fundet overnatning spontant, for vi ser mange ’Zimmer frei’-skilte, når vi kører langs kysten.
Vi tager til Lübeck, som er en skøn by. Der er meget at se, og vi kunne sagtens have brugt mere tid der. Vi vandrer rundt, kommer forbi et par nobelpristageres museer/huse (Thomas Mann, Willy Brandt og Günter Grass), stikker hovedet indenfor i det gamle, smukke Heiligen Geist Hospital, går ind i nogle af de supercharmerende baggårde med brosten og blomsterhaver omkranset af lave boliger. Det er meget bedre at opsøge de mange fine sidegader i stedet for hovedgaden, Breite Str., der er uinteressant bort set fra Marienkirche og rådhuset. Nå ja, kagerne ser da også sindssygt lækre ud i Marcipansalon Niederegger, men det er ikke et sted, vi orker at være med små børn. Vartegnet Holstentor er eventyragtigt, men hvis man vil ud til vandet, der omkranser byen, så gå mod syd, hvor der samtidig er grønt. Ved vandet på hjørnet af Krähenstr. og An der Mauer er der fx en legeplads. Vi spiser godt på Neue Rösterei, hvor børnene løber rundt i gårdhaven. Og så får vi en god is på Eiscafé Florenz Große Burgstraße 42, som ikke ser ud af meget, men de har de flotteste mosaikborde på gaden og desuden en baggård.
Sidste dag i Nordtyskland kører vi til Hansa Park. For mig er Tivoli og andre forlystelsesparker noget nær helvede på jord. Men det her er altså skønt! Det er kæmpestort, og vi må være heldige, for der er næsten ingen mennesker denne dag og dermed næsten ingen kø og næsten ingen larm. Der er rigtig mange fine muligheder for vores små børn – også meget mere end vi kan nå. Især vores store dreng er lykkelig: i kano, i tog, i flyver, i safarivogn, på hest og meget mere. Det er en virkelig god afslutning, før vi kører den korte vej op til færgen og hjem til Frederiksberg.
En succes med få minusser
Selvom vejret kunne have været bedre, er ferien virkelig en succes. Det eneste, vi føler os en lille smule utilpasse ved undervejs, er fornemmelsen af, at der indimellem bliver set skævt til os, når vi tropper op på cafeer og restauranter med vores børn, ofte som de eneste. Jeg ved ikke om tyske børn bare er bedre opdraget end vores unger, der ligner og opfører sig som en slagmark. Min mand får i hvert fald midt på en gågade velmenende instrukser om, hvordan han bør give vores søn en endefuld.
Vi kunne selvfølgelig godt have brugt færre penge – boet på camping eller lignende. Og apropos camping, så er Nordtyskland godt tilrettelagt for cyklister og vandrere, så er man til mere aktiv ferie, så tag roligt af sted.
Og så ærgrer jeg mig over, at jeg ikke fik spist et eneste Fischbrötchen, en bolle med fisk i, noget som ellers er en specialitet i Nordtyskland. Til gengæld fik vi Flammkuchen, en slags simpel pizza, der serveres mange steder og smager fantastisk.
Til slut en bonusinformation: Børn er i Tyskland gratis til de fylder fire år. I Danmark skal man ofte betale for treårige.
Juli 2016