Vores barn har kræft ◦23

Scanningen i sidste uge viste status quo på de oprindelige fire pletter i knoglerne, som nu har været uændret, siden de blev opdaget i oktober 2019. Den nye plet ved øjet (oktober 2020) er væk og var slet ikke kræft. Hurra! Måske var der tale om en forstørret tårekanal. Lægen skrev, at det i hvert fald var ”noget ganske sjældent, som har lignet forværring”, og at han var ”tydeligt lettet”.  Marvprøven er også ren – for anden gang i træk 😀

Så vi fortsætter med immunterapien som hidtil. I december var behandlingen desværre hård igen. Der er vist bare ingen systematik, og vi må håbe og krydse fingre og være glade for de gange, hvor hun ikke, eller næsten ikke, får smerter.

Den dreng, vi har fulgtes med siden start, har længe været meget, meget tæt på at blive kræftfri. Men en scanning i december viste, at der pludselig er kommet fem nye pletter. Det er bare en ond sygdom. Forældrene er i gang med at tage stilling til forskellige behandlinger/forsøg. Det er jo som at spille lotto i helvede. Måske ender de med at fundraise for at kunne modtage behandling i udlandet.

December var december med alle de sædvanlige julesysler. Dora var desværre ikke så meget i skole, da vi måtte en del forbi hospitalet og også var indlagt fire nætter (hvilket vist er et år siden sidst). Hun skulle have høstet stamceller. Da vi fik det gjort i januar 2019, var det overstået i løbet af et par timer, og resultatet var meget bedre, end hvad der var brug for. Denne gang fik de kun lige akkurat nok, og det tog fire dage. Heldigvis var Dora helt upåvirket og syntes, det var tops at være derinde. Jeg fandt det mere anstrengende. Der er på grund af corona kommet omrokering af personalet, men også flere restriktioner og procedurer, og det er bare ikke godt for min krop at sidde så meget i en seng. Pyt, det er en bagatel. Jeg håber, vi ikke får brug for de stamceller, men er selvfølgelig glad for, at vi har dem i baghånden.

Over nytåret var vi i sommerhus og nød lidt selskab med andre mennesker, hvilket der jo ellers ikke har været så meget af. Vi fik kælket de fem minutter, der var sne i sidste uge. Og har lavet snobrød ved bål med venner flere gange. Jeg synes, det er mørk og klamt derude, men vi prøver ikke at mugne helt til, og ellers hjemmeskoler vi efter bedste beskub. Jesper passer avisen. Jeg glæder mig til forår. Gerne uden corona. Uden kræft – føles ikke altid realistisk; at holde det i ave er nok til taknemmelighed.

Kram til alle, Anna & Jesper
Medio januar 2021

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.