Den toåriges sprog er fuldt af sjove betragtninger. Vores søn kan fortælle, hvad han vil og ikke vil, hvad han tænker på, hvad der interesserer ham, hvad han har oplevet, hvad han mener og føler. Han kan undre sig og stille spørgsmål til hverdagen og livet. Og han tolker på sproget og leger med grammatikken.
To år
Tæt på drengens toårs fødselsdag gik det stærkt med sprogudviklingen. Han var en lille papegøje, der prøvede at gentage alt, hvad vi sagde. Det blev samtidig klart, at det ikke kun er gennem vores samtaler, han lærer sprog, men også ved hjælp af de bøger han får læst op, de film han ser og samspillet med andre mennesker – ikke mindst i institutionen.
Her er eksempler på ord og temaer fra den periode:
- Han beder nu om, at vi synger specifikke sange for ham, blandt andet Stork, stork langeben og Mor er den bedste i verden (introduceret af hans far, skal det siges). Enkelte af ordene skråler han med på.
- En sjælden gang bruger han undskyld. Og forskellige høflighedsfraser: ses i morgen, god weekend, tak for mad, værsgo, velbekomme osv.
- Han prøver at genfortælle oplevelser, når han ser billeder eller filmklip på mobilen.
- Når vi peger på min eller andres tykke maver, siger han baby. Før hans lillesøster kommer til verden, taler han om, at hun tit bliver ked af det, og så giver han hende sutten og siger såh, såh.
- Man må ikke slå, må ikke skubbe, må ikke sparke, det ved han. Men han laver selvfølgelig lige så mange bisserier som andre børn.
- Han er (fortsat) meget interesseret i maskiner og transportmidler og kender forskel på lastbil, gravko, kran, motorcykel, scooter, cykel, løbehjul, skateboard osv.
- Du er en dramaqueen siger han til sin far efter at have hørt mig sige det.
- Tegnefilmen OP bliver en stor forelskelse. Han vil helst se den flere gange om dagen og lærer adskillige af replikkerne. Så siger han farvel til den og kaster sig i stedet over Askepot. På samme måde dyrker han den samme bog i lang tid, indtil en anden bliver favorit.
- Han omtaler helt klassisk sig selv ved navn, fx Harry græder.
- Han bruger adverbier som lige og bare, hvilket forundrer mig, da det jo er ord, der ikke er strengt nødvendige i kommunikationen.
To et halvt år
Han tager nye ord til sig og bruger dem frygtløst efter kun at have hørt dem én gang.
- Lillesøster er ankommet. Han gør meget for at få hendes (eller vores?) opmærksomhed, se Dora – Harry spiser. Vi taler til ham med lillesøsterstemme, og han svarer gerne. Vi siger fx Må jeg smage din mad, og så siger han Nej, Dora, du har ingen tænder.
- Nu vælter sangene ud af ham. Også en enkelt med engelsk tekst.
- Han fortsætter med at dyrke film. Fra Toy Story citerer han i lange baner, fx tænk, tænk, tænk, hænderne op makker, lækker charmeklud og det er bare skønt. Serien Brandmand Sam inspirerer til samtaler om ildebrand og andre kriser. Jeg redder dig, siger han, og hjælp mig! – Ring til Brandmand Sam. I samme serie er der en dreng, der synes, det er pinligt at blive kysset af sin mor, så jeg får indimellem fornøjelsen af et adwr, når jeg kysser ham, mens han far i samme ærinde får beskeden stop det griseri.
- Han afprøver sætninger om følelser, fx Harry bliver ked af det, fordi han – eh – slår farfar (men farfar har altså aldrig fået tæv af barnebarnet). Eller jeg er lidt genert (hvilket han sjældent er). At være bange bliver også et tema (det præciseres sjældent. Nogle gange er det for den gamle mand). Ofte supplerer han dog med et mor og far passer på mig.
- Men han passer også på os. Han siger tag det roligt, det skal nok gå, eller du skal ikke være ked af det, jeg passer på dig eller jeg er lige her. Han vil gerne have, at vi ’græder’, så han kan trøste os – såh, såh. Når vi udslidte klager vores nød, siger han, jeg tager ondt’et/træt’et væk, mens han stryger os på hovedet.
- Glad for mad, det er han. Det smager godt eller lækkert, råber han.
- Han fanger nye begreber, der må været noget abstrakte for ham. Fx spørger han hvad er klokken? og siger, Harry skal i skole (eller på arbejde).
- Og så begynder prut og lort at være sjovt.
- Op mod jul taler vi om, at han har nisse(næse)blod. På røde(råd)huset, som er bygget af røde sten, henter vi vores røde pas. Den lille dværghjort vi ser i Zoo er i stedet en dværgLORT. Og da luften er gået ud af hans ballon, er den pustet ned, når det modsatte nu hedder pustet op. De er dejlige, disse ganske logiske fortolkninger.
- Brugen af grammatik er også fascinerende:
- Substantiver har blandt andet ’-er’ som flertalsform, så en hånd må hedde hånder i flertal, mens ænder må hedde ænd i ental.
- ’-En’ er en bestemt form på substantiver, så i stedet for at sige jeg tager den hvide klods, gør han adjektivet til at substantiv og siger, jeg tager hviden.
- Uregelmæssige verber kan have en kort form i datid. Formen har han styr på, men ikke vokalændringen. Jeg hæng i træet i går fra nutidsformen hænger. Eller nu hanger jeg i træet fra datidsformen hang.
To år og ni måneder
Sproget raffineres, ordende bliver flere, og historierne bliver længere. Vi har gode samtaler, når vi går hjem fra institutionen. Vi taler om ting, der er sket eller om ting, der skal ske. Stadig er der udsagn, som skal ’oversættes’ for vores forældre og venner (fx siger han i lang tid ammerskidt i stedet for beskidt), men han taler ret tydeligt, og hvis vi retter et ord, gentager han det ofte rigtigt.
- Han omtaler ikke længere altid sig selv som Harry, men siger oftest jeg.
- Han ser mig ind i øjnene og siger bestemt, at han skal have noget lim. Da jeg spørger, hvad han skal bruge det til, svarer han til hænderne, jeg vil kravle væk på væggen. Dette superheltetema opstår også, da han vil have mig med til rytmik på Mellemstuen, hvor han er en dansemyg, og jeg tilsyneladende skal klædes ud som Spiderman. Han fortæller også om en morgen, hvor han og hans far dansede på fortovet, fordi der kom musik ud fra en varevogn. Og vi skal have et hegn til fars nye cykel, fordi de dumme mænd har hapset fars cykel. De dumme mænd vil han i øvrigt hugge væk med sit sværd. En dag siger han far er død (affødt af Pippi Langstrømpe). En anden dag fortæller han jeg bliver snart en mand, og så bliver far en baby. Til vores cykelhandler spørger han tydeligt imponeret har du skæg på armen?
- Andre samtaleemner tager udspring i hans store interesser. Han vil være arbejdsmand, med hjelm på, så vi taler om byggepladsen, vejarbejde og vejskilte. Men også om, hvad andre mennesker arbejder med – frisør, chauffør, slagter osv. Jeg vil gerne låne dit værktøj, mor, siger han, hvilket giver et fingerpeg om, hvem der skruer møbler sammen hjemme hos os.
- Hvorfor gør du DET? Hvorfor laver du ballade!? skreg han en dag til en duplomand. Og følelser er der mange af. Han kan fortælle om at føle sig alene, om at savne sine venner (der sjældent defineres nærmere) og om at glæde sig. Juhuu – jeg ELSKER det, råber han, når han sidder bag på min cykel. Og en aften siger han også elsker dig til sin søster. Han viser hende indimellem, hvordan man gør ting, fx slår til et stykke legetøj og udbryder godt klaret, du ER blevet stor, hvis hun mirakuløst får basket til det. Det var klamt, siger han efter et godnatkys fra mig. Flere gange fortæller han historien jeg var en rimelig dum dreng, der kastede sand på en pige. Sagde du undskyld? Nej. Hjalp de voksne hende? Nej. Hun skal have koldt vand på. Når han har lavet narrestreger, siger han det var ikke min skyld, eller det var faktisk min skyld alt efter humør. Og når jeg siger stop, svarer han det skal jeg nok, mor, det lover jeg – et løfte, der ikke altid holdes.
Vi forældre arbejder begge med sprog, men det er nu ikke noget vi tænker over i hverdagen. Børnenes far forsimpler sjældent sproget og bruger mange abstrakte begreber, mens jeg er tilbøjelig til at skære alt ud i pap og fx give tre synonymer for eller forklaringer på den samme ting.
På nettet findes der adskilligt om børns sproglige udvikling og milepæle. Se fx en publikation fra Servicestyrelsen hér.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så send en mail på: blog▪familiebobler.dk
April 2015