Et barn, tak

Heteroseksuel mand leder efter kæreste. Det gør han på sit arbejde, i bussen, når han hjælper sine venners venner med at flytte, i sin løbeklub, på højskole i sommerferien, til koncerter, på nettet, hos frisøren, på bar i weekenden osv. Som mange andre mennesker vil heteroseksuel mand ikke bare gerne have en kæreste. Han vil også gerne have barn – en familie. Men det er vanskeligt, når han nu ikke har held til at finde den der kæreste.

Den seneste måned har der været medieopmærksomhed rettet mod hjemmesiden regnbuebarn.dk. Siden er for kvinder og mænd, som brændende drømmer om at sætte liv i verden, men som grundet seksualitet eller uheld i kærlighed ikke har en at gøre det sammen med. Et simpelt profil- og mailsystem giver dem mulighed for at møde hinanden med henblik på at skabe et barn og en form for familie sammen for dette barn.

Regnbuebarn.dk har eksisteret i nogle år. Alternative familieformer til far, mor og barn med parcelhus, puddelhund og pasningsgaranti har eksisteret i årtusinder. Alligevel har der været røster i medierne, der hævder, at dette er noget nyt. Og et skråplan. Denne form for ”arrangeret forældreskab” bliver fx beskrevet som ”tegn på en forbrugermentalitet” og en måde at degradere ”børn og forældreskab til en vare”, som ”kalkuleret”, ”en meget kunstig måde” og en familiekreativitet, der ”går over gevind”, som et ”individualistisk selvtilfredsstillende påhit” af ”egoistiske forældre”…

Mon ikke det er sådan, at hovedparten af mænd og kvinder forestiller sig et velovervejet, kærligt og respektfuldt parforhold som rammen om deres børns liv?

Ikke desto mindre får vi børn til trods for, at vi ikke har nogen uddannelse, lever med en sønderskudt økonomi, er psykisk utilregnelige og fysisk ude af trit og desuden har forelsket os i én, der er alt det, vores egne forældre advarede os imod. Vi får børn, mens vi endnu er teenagere, og vi får børn, når vi ret beset er gamle nok til at få børnebørn, vi får børn på tværs af seksuelle etiketter, vi adopterer børn, vi får – i overtal – sundhedsvæsenets hjælp til at få børn (alene og sammen med en partner), vi får uplanlagte børn efter en tur i byen, vi får børn med nogen i den anden ende af landet og sågar over landegrænser, vi får børn før ægteskab, ved siden af ægteskab og i flere forskellige ægteskaber, og vi bliver skilt for et godt ord. Kort sagt: vi får børn og lever som familier på rigtig mange forskellige måder. Det har vi altid gjort, og det vil vi altid gøre.

Det er nok også sådan, at hovedparten af mænd og kvinder på regnbuebarn.dk forestiller sig et velovervejet, kærligt og respektfuldt (ikke-par)forhold som rammen om deres børns liv.

Så når heteroseksuel mand opretter en profil på regnbuebarn.dk, svarer det næppe til at gå hen til disken og bede om to liter mælk, en pakke smøger og et styks barn, tak. Han har formentligt overvejet det længe og grundigt efter forgæves at have ledt efter den gængse model. Formentlig ved han, at det vil kræve tid og engagement at få afklaret værdimæssigt fundament, fremtid og formalia med den rette kvinde, formentlig ved han, at det vil kræve tid og engagement fx at blive testet for kønssygdomme, få oprenset sæd og gennemgå diverse selvbestaltede eller professionelle insemineringer. Formentlig ved han, at samarbejdet omkring barnet de næste mange, mange år vil kræve tid og engagement. Og byde på den samme form for bekymringer, uoverensstemmelser, usikkerhed, glæder og kærlighed til barnet – som med den kæreste, han ikke fandt til at få barnet med.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så send en mail på: blog▪familiebobler.dk

Arkivartikel fra marts 2011